Børnehuset Kornblomsten

Børnehavebørn balancerer på børnehavens legeplads

Præsentation af børnehuset

Børnehusets faciliteter

Vi har et dejligt børnehus med to bygninger, der ligger ved siden af hinanden - i den ene bor vuggestuen og i den anden børnehaven.

Til børnehuset hører to fantastiske legepladser, som stod færdige sommeren 2019.

Værdisæt

I Kornblomsten har vi et værdisæt, hvor vi har fokus på en fælles kultur, hvor der opleves en god stemning i huset.

Vi har et ønske om, at Kornblomsten opleves som et mangfoldigt og nærværende sted, hvor vi gensidigt er åbne og ærlige i vores kommunikation.

I tråd med dette er forældresamarbejdet meget værdifuldt for os. Det handler om at få udviklet en god og tæt relation, så arbejdet omkring barnet bliver positivt og konstruktivt.

Forældresamarbejde

I er som forældre vores vigtigste samarbejdspartnere i forhold til at skabe de bedste rammer for jeres barn.

Et godt samarbejde bygger på, at vi dagligt er i dialog med hinanden, og at vi gensidigt oplever en ordentlig og respektfuld tone, så vi hver især bidrager til det gode samarbejde.

Dét at vi har en tæt dialog med jer forældre bidrager til forståelse og indsigt i, hvad der sker i huset. 

Vi bestræber os derfor altid på, at holde jer informeret om hverdagen og de nye tiltag, der er i Kornblomsten. 

 

Pædagogisk praksis

Den nye styrkede læreplan

I Kornblomsten arbejder vi ud fra principperne i den nye styrkede pædagogiske læreplan.

I kornblomsten er både det enkelte barn og børnenes fællesskab i centrum. Alle børn har ret til at føle sig som en vigtig del af fællesskabet.

Her er centrale punkter som nærhed, tryghed, leg og selvhjulpenhed vigtige.

Selvhjulpenhed

Grunden til at vi har selvhjulpenhed med under centrale punkter er:

  • At være selvhjulpen betyder at kunne selv.
  • At kunne selv giver selvværd og følelsen af succes.
  • At kunne selv motiverer børn til at gå i gang med nye udfordringer.
  • At kunne selv giver overskud til at hjælpe andre og motiverer til at lære nyt.
Hvordan gør vi det?

Vi opfordrer børnene til selv at gøre alt det, vi ved, de kan, ud fra det udviklingsstadie de befinder sig på.

Børn vil selv og kan selv, så derfor handler det mest af alt om at give tid og plads til selvstændigheden.
 

Fælles måltider

Vi mener, det er vigtigt at samles om et måltid, hvor vi alle har mulighed for at smage på den samme mad. Det giver både madmod at se sine venner spise mad, som man ikke nødvendigvis selv har smagt før.

Dertil kommer, at der udvikles mange sociale kompetencer under måltidet, såsom det at være opmærksom på, hvad sidemanden beder om, vente på tur, selvhjulpenhed med mere.

 

Fakta om børnehuset

Vuggestue og børnehave

I vuggestuen er der 11 børn på hver af de fire grupper.
I børnehaven er der 20 på hver af de tre grupper.

Personale

Vi er 26 ansatte og er fordelt i teams i de to huse. Vi bestræber os på, at der er to pædagoger og en medhjælper i hvert team. 

Personalegruppen repræsenterer en mangfoldighed i forhold til alder, køn, erfaring, viden og kompetencer.

Madordning

I Kornblomsten har vi madordning både i vuggestuen og i børnehaven.

 

Kontakt Kornblomsten

Børnehuset Kornblomsten
Kornvænget 118
2750 Ballerup

Åbningstider:
Mandag - torsdag: Kl. 06:30-16:45
Fredag: Kl. 06:30-16:30

Pædagogiske ledere
Maiken Rikke Rishøj
Telefon: 4477 1666
Mail: mri@balk.dk

Mette Hulkvist
Telefon: 4175 0282
Mail: met0@balk.dk

Tider for rundvisning
I vuggestuen:
Onsdag i ulige uger kl. 9.30

I børnehaven:
Ved behov.

Tilmelding via mail eller sms