Børnehuset Sømosen

To drenge fra børnehaven leger sammen på en cykel i børnehuset

Præsentation af børnehuset

Omgivelser

Vi ligger tæt op af Sømosen og har ud over vores egen dejlige legeplads også mulighed for at bruge Sømosen og dette skønne naturrige område. Her er både mose og skovområder, hvor børnene kan boltre sig.

Rum der indbyder til leg

Vores indretning i børnehuset er baseret på forskellige synlige miljøer til børnene, hvor vi har forskellige tilbud i alle rum, der kan inspirere børnene til udfoldelse og leg.

Børnene er opdelt i små grupper så meget som muligt af dagen og vi prioriterer arbejdet med sociale kompetencer højt. 

Udvikling og læring

Børnehavebørnene er nogle dage i deres aldersopdelte gruppe, mens de andre dage tilbydes leg og aktiviteter på tværs.

Uanset sikrer personalet aktiviteter og leg, der støtter børnenes udvikling og læring.

 

Fakta om børnehuset

Vuggestue og børnehave

Vi er en mindre daginstitution med 16 vuggestuebørn og 34 børnehavebørn.

Personalegruppe

Vi er en personalegruppe på 10 ansatte plus vikarer.

Madordninger

Vuggestuen får hjemmeproduceret mad fra et nærtliggende børnehus i distriktet, mens børnehavebørnene pt. har madpakke med hjemmefra.

 

Pædagogisk praksis

Anerkendelse af alle

Vi er en personalegruppe, som arbejder anerkendende og ser på ressourcer hos det enkelte barn. Hele huset arbejder ud fra princippet om at have nærhed og omsorg for det enkelte barn.

Vi prioriterer ligeledes fællesskabet højt og arbejder i vekselvirkning mellem det fælles og det individuelle.

Udfordringer og udvikling

I børnehuset arbejder vi med mål for børns læring i aldersopdelte grupper, som tilrettelægges ud fra børnenes behov og udviklingsniveau.

Vi arbejder aktivt med dagligdagens rutiner og har fokus på, at børnene får øget deres selvværd, ved bl.a. at arbejde med selvhjulpenhed. Vi prioriterer at tage os tid til, at børnene lærer at de selv kan og får mulighed for at øve sig.

Derudover har vi leg i fokus og de ansatte understøtter børnene i deres leg og relationer med andre børn.

Primærpædagoger

Vi arbejder desuden med primærpædagoger, for at sikre at personale og forældre får et tæt og givtigt samarbejde omkring det enkelte barn. Alle forældre har derfor mulighed for samtaler, som vi planlægger og afholder kontinuerligt, men også når behovet er der.

Kvalitet i arbejdet

I Børnehuset Sømosen arbejder vi efter distriktets fælles pædagogiske læreplan og de daglige aktiviteter og lege tager udgangspunkt i læringsmålene fra læreplanen.

Vi evaluerer og dokumenterer vores arbejde og stræber altid efter at være en højkvalitetsinstitution.

 

Kontakt Sømosen

Børnehuset Sømosen
Sømosevej 31
2740 Skovlunde
Telefon1: 4477 1682

Åbningstider:
Mandag - torsdag: Kl. 06:30-16:45
Fredag: Kl. 06:30-16:30

Pædagogisk leder
Camilla Hasenberg
Telefon: 4477 1683
Mail: cahs@balk.dk