Hjem Dagtilbud i Ballerup Kommune

Evaluering af læreplanen, Hedegården

EVALUERING I DISTRIKT HEDEGÅRDEN EFTERÅRET 2021 OG FORÅRET 2022

Denne evaluering er både en evaluering af vores evalueringskultur, samt en evaluering af børns deltagelsesmuligheder. Den følger skoleåret 21/22. 

I forbindelse med tilblivelsen af vores udgave af den nye styrkede lærerplan har vi forholdt os til, hvordan vi kan sikre implementeringen af en evalueringskultur. I læreplanen skriver vi bl.a., at det lykkes når vi er:

  • systematiske og skematiske
  • vi indsamler data til kvalificering af evalueringen
  • vi bruger læringssamtale, som metode i udvikling af praksis

På en uddannelsesdag i november 2021 var evaluering vores hovedfokus, og vi valgte at tage udgangspunkt i et skema, der var inspireret af KAM-modellen. Vi besluttede også, at vi gennem vores arbejde med vores evaluerings kultur, ville evaluere på børns deltagelsesmuligheder. Sideløbende med dette og hen over de første måneder i 2022 har vi under projekt ”Sammen om børn” ligeledes sat fokus på børns deltagelsesmuligheder og i den forbindelse brugt aktionslæring som metode. 

EVALUERINGSMETODE OG DATAINDSAMLING

Vi har efterfølgende reflekteret over vores beslutning vedrørende det KAM-inspirerede skema. Vi har gennem mange år arbejdet med ”Tegn-på-Læring” og har udarbejdet vores egen model af det skema, og vi besluttede derfor at kombinere ”Tegn-på-læring” skemaet med de positive erfaringer, vi har fra aktionslæring. For mange skemaer kan komplicere arbejdet, og derfor ”skrottede” vi det KAM-inspirerede skema. Vi har i stedet valgt at ændre i vores Tegn-på-Læring-skema, således at evalueringsdelen er mere udbygget og rummer krav om data og didaktisk samtale. 

I april 2022 afholdt vi en ny uddannelsesdag, og her blev det nye skema introduceret. Hver stue planlagde herefter et aktionslæringsforløb inden for temaet ”børns deltagelsesmuligheder” og med særlig fokus på medarbejdernes metalliserende tilgang. Fælles for alle forløb var, at der skulle laves aktioner, der skulle laves film eller observationer af udvalgte aktioner og der skulle afholdes didaktiske samtaler. 

Vi har 20 børnegrupper i distriktet, og det er derfor ikke muligt at inddrage alle gruppers evalueringsarbejde i denne opsamling. I stedet har vi udvalgt eksempler på indsatser, vi har lavet, hvad vi erfaret og er blevet klogere på, og hvilken betydning det har for pædagogisk praksis og dermed også for børnene. Ydermere har vi også nogle refleksioner over vores evalueringsmetode. 
 

HVAD SIGER VORES LÆREPLAN OM BØRNS DELTAGELSESMULIGHEDER

Vi har ikke et særligt afsnit om børns deltagelsesmuligheder, men vi har under de forskellige afsnit i læreplanen forholdt os til vores indsats og pædagogiske tilgang i den sammenhæng. Noget af det vi arbejder efter er:

  • At vi som pædagogisk personale skal tage ansvar for de muligheder og barrierer, der kan fremme og hæmme børns deltagelse. 
  • At vi skal tage ansvar for vores positionering – hvornår vi henholdsvis går foran, ved siden af og bagved.
  • At vi skal have blik for de små detaljer, der kan gøre en forskel. 
  • At vi skal have fokus på børnenes perspektiv.
  • At vi skal skabe de nødvendige betingelser for, at alle børn kan deltage i fællesskabet.
  • Vi skal være opmærksomme på børn, der står uden for fælleskabet.
  • Vi skal have blik for, om vores organisering og rammer skaber deltagelsesbarrierer for nogle børn. 

Opsummerende kan man sige, at det er vores ansvar at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn, at vi skal tage ansvar for det der fremmer og hæmmer – det handler om at forholde os til vores egen ageren såvel som de rammer og strukturer vi skaber. Endelig handler det om, at vi hele tiden skal have blik for børneperspektivet. 

 

PRAKSISBESKRIVELSE 1: SER OG UNDERSTØTTER VI DE INITIATIVER TIL KONTAKT, DER FOREGÅR BARN-BARN IMELLEM?

På en vuggestuegruppe reflekterede vi over, at de fleste initiativer til kontakt foregik mellem barn og voksen. Vi blev derfor usikre på hvor mange initiativer til barn-barn kontakt der var, hvor og hvordan de foregik og om vi opdagede og fik understøttet dem. 

Vi besluttede os for først at rette fokus på legepladsen, og vi lavede en tydelig rollefordeling. Nogle voksne havde til opgave at igangsætte lege med mindre grupper af børn, og de skulle blive på den opgave og understøtte børnene. Herefter besluttede vi også at rette fokus på måltidet, hvor de voksne kunne henlede den fælles opmærksomhed på et barns initiativ og understøtte de andre til at følge det eller respondere på det. 

Vi aftalte at lave videooptagelser og bruge dem som grundlag for en didaktisk samtale. Særligt var vi nysgerrig på, hvor det lykkes at se børnenes initiativer og hvordan vi handler på dem. 

Hvad blev vi optaget af i vores analyse af data?

Efter analyse af film og den didaktisk samtale kan vi se, at den tydelige rollefordeling på legepladsen har en gavnlig effekt. Det at nogle voksne kan fordybe sig i leg og samvær med børnene og være trygge ved, at andre voksne løser konflikter og cirkulerer betyder, at lege fastholdes i længe tid og udvikles mere end vi normalt oplever. Vi kan også se, at børn, der ofte opgiver og trækker sig, er blevet længere tid i legene og deres deltagelsesmuligheder er dermed øget. 

I forhold til vores måltider har vi oplevet en positiv effekt af, at vi i højere grad er opmærksomme på børnenes initiativer og at synliggøre dem for de andre børn. Vi kan se, at det er vigtigt, at vi som voksne er mindre spørgende og i stedet mere undrende, nysgerrige og konstaterende.  

Hvad tager vi med videre i vores praksis og organisering?

De små ændringer i struktur og organisering kan have en stor betydning for børnene og for læringsmiljøet. Vi har hver især en betydning og et ansvar for at have blik for vuggestuebørnenes små signaler og initiativer og for at skabe fælles fokus for en mindre børnegruppe. 

Vi vil arbejde videre med dette, og vi vil eksemplificere og videreformidle til børnenes forældre, så vi på den måde kan samarbejde om indholdet. Vi vil også inddrage og rette fokus på mentalisering og tilknytning.  
 

PRAKSISFORTÆLLING 2: BØRN, DER TRÆKKER SIG FRA KREATIVE AKTIVITETER.

I en børnehavegruppe iagttog vi, at nogle børn ikke deltog i de kreative aktiviteter. Antagelsen var, at de manglede tro på egen kunnen. Det var særligt drenge, der meldte fra, og det var børn, der havde haft oplevelser med negative kommentarer fra andre børn. 

Vi besluttede følgende indsatser:

  • Vi skulle lave de kreative aktiviteter i små grupper, så de voksne kunne være mere nærværende, understøttende og få øje på de børn, der syntes det var svært.
  • Vi skulle italesætte, at det er ok, at noget er svært, men at vi øver os. 
  • Vi skulle ligeledes italesætte, at man ikke kan sammenligne det man laver, alles ting er lige meget værd.
  • Børnene skulle præsenteres for nye materialer, så det var fælles for alle, at man ikke havde prøvet det før. 
  • Som voksne skulle vi være opmærksomme på vores rolle og vores guidning. 
  • Alle produkter skulle udstilles på en væg, så alle kunne se deres ting og at de var lige værdifulde.

Vi udfyldte vores tegn-på-læringsskema, optog video af aktiviteter og afholdt en didaktisk samtale. 

Hvad er vi blevet optaget af efter vores analyse af data?

Vi kan se, at børnene bliver meget inspireret af hinanden i aktiviteterne. Vi kan også se, at de voksnes italesættelse af børnenes kompetencer, hvordan gruppen er sammensat og hvor stor den er, har en betydning for børnenes deltagelse

Vi oplever, at børnene nu er blevet mere deltagende og modige i forhold til at kaste sig ud i aktiviteter, der er nye eller opleves som svære. Vi oplever også, at der er børn, der har ændret status i børnegruppen.

Hvad tager vi med videre i vores praksis og vores organisering?

Vi skal følge børnenes spor – vi kan se, at når vi gør det, er deres interesse for at deltage større. Vi skal fortsat arbejde i mindre grupper, så de voksne har mulighed for at være mere nærværende og har bedre tid til at understøtte de enkelte børn. De voksne skal være forbilleder og gøre aktiviteten interessant og tilbyde spændende materialer. 

Selvom vi kan se, at den udfordring vi tog udgangspunkt i, ikke er så udtalt mere, så skal vi holde fast i det vi nu ved virker. Der kommer sikkert flere børn, der kan have brug for indsatsen, og vi skal løbende justere, hvis vi oplever, at børn har brug for at blive understøttet på en anden måde. 
 

PRAKSISFORTÆLLING 3: SAMLING I EN VUGGESTUEGRUPPE

I en vuggestuegruppe blev vi optaget af, hvordan vi kunne skabe en samlingsstund, hvor alle børnene kunne deltage. Vi var særligt nysgerrige på, hvilken betydning strukturen, rytmen og de voksnes rolle og tilgang har. 

Vi besluttede følgende indsatser:

  • Vi ændrede den fysiske placering af samlingen, så den blev holdt et sted på stuen, hvor der ikke var udefra kommende forstyrrelser af legetøj, andre voksne og dør, der gik op og i. Vi fandt et afskærmet sted på stuen med begrænsede forstyrrelser.
  • Vi ændrede de voksnes placering til samlingen således, at den voksne sad over for børnene. Det betød at den voksne og børnene gensidigt kunne se hinanden. Børnenes alder kunne også have betydning for, hvordan vi voksne placerede os.  
  • Vi lavede en strategi og nogle aftaler for de voksnes roller f.eks. en bestemt voksen tager imod børn, skifter ble, trøster eller lign.

Hvad er vi blevet optaget af efter vores analyse af data?

  • Vi kunne se at samlingens fysiske placering og ligeledes den voksne og børnenes placering har stor betydning. Når man som voksen kan se alle børn, kan man i langt højere grad gribe initiativer, se mimik og sætte ord på det, der sker og dermed også justere sig efter børnene. Vi har også bedre mulighed for at opdage, hvis børn har særlige behov, der skal tilgodeses. Vi har erfaret, at børnene var mere deltagende, når de og den voksne kunne se hinanden, og at én voksen godt kan holde samlingen, når børnene kender rytmen og kan se den voksne.
  • Vi er blevet bevidste om at skelne mellem en samling med stillesiddende aktiviteter og en samling med fysisk bevægelse. Det kan også være, at samlingen flytter sig undervejs, at vi først læser et afskærmet sted og derefter går ud midt på gulvet og slutter af med en dans. 
  • Vi opdagede, at børn bliver ”mætte” af en sang eller en historie, som de har hørt mange gange. 

Hvad tager vi med videre i vores praksis og vores organisering?

Vi skal huske ikke at være stringente men fleksible i vores syn på samlingen. Vi skal fortsat have fokus på indhold, organisering, børnegruppen og på at justere efter det, der sker eller skal ske. 

Vi vil fremadrettet flytte vores fokus til mentalisering og dermed i højere grad kigge på de voksnes ageren og betydningen af denne. 
 

PRAKSISFORTÆLLING 4:  AT ARBEJDE MED TILKNYTNING OG POSITIV KONTAKT OG HJÆLPE BARNET IND I BØRNEGRUPPEN

På en vuggestuegruppe havde vi en dreng, der er startet i institutionen, da han var 1,8 år. Han havde nu gået hos os i ca. ½ år, og det pædagogiske personale oplever, at han havde svært ved at komme ind i børnegruppen på en god måde. Han havde bl.a. også svært ved at vente og behovsudsætte, hvilket kunne give konflikter. Samtidig ville vi gerne øge tilknytningen og styrke relationen mellem os og drengen. 

Vi aftalte:

  • at skrue op for den positive opmærksomhed og tilgang – i forhold til positive oplevelser, positiv dialog, smil og kram. 
  • at dele børnene op i mindre grupper, og at der skulle være en voksen til at understøtte børnenes leg og indbyrdes relation. 
  • at benytte sig af videofilm for at se, hvad der sker, når vi er tæt på og understøtter leg med jævnaldrende børn. De ville desuden generelt være nysgerrige på, hvor meget drengen opsøgte os voksne, og hvordan vi møder ham.
  • at arbejde med ovenstående og herefter lave en film efterfulgt af en didaktisk samtale
  • Filmen blev optaget i en af vores sale, hvor vi bl.a. har gynger og forskelligt motoriske redskaber. Drengen legede med en bil, man kan sidde i og lege, at man kører, og han legede sammen med to andre børn. Der er kun to pladser foran i bilen, den sidste måtte sidde bagved. Der var en voksne tæt på, som sad foran bilen og som via øjenkontakt, dialog, italesættelse af børnenes handlinger og anerkendelse guidede børnene i legen og i at skiftes til at sidde ved rattet. 

Hvad er vi blevet optaget af efter vores analyse af data?

  • Vi kan se, at når en voksen sætte ord på børnenes handlinger og deres intentioner, hjælper det børnene til at undgå konflikter.  
  • Når den voksne er i øjenhøjde – helt bogstaveligt sad hun på gulvet foran bilen – giver det nærvær, ro og øjenkontakt. 
  • Den voksne var tydelig i sin guidning især i forhold til at skiftes til at sidde ved rattet. Hun brugte vendingen: om to minutter er det x’s tur – og viste to fingre i vejret. Børnene accepterede alle tre hendes rammesætning og oplevede også gentagne gange, at de igen fik tur kort efter. 
  • Den voksnes guidning hjalp børnene til at blive i legen, de satte sig på en af de andre pladser i bilen indtil de fik tur ved rattet igen. De formåede alle tre at skiftes uden konflikter og de gav plads til hinanden. 
  • Drengen, der var mest i fokus forstod og accepterede, at han skulle vente. Der var ingen konflikter, og da han på et tidspunkt blev optaget af andre børn, der var i rummet, kunne den voksen kalde ham stille og roligt tilbage til legen. Han var mest optaget af legen, når han styrede bilen, men blev trods alt i legen.
  • I forhold til det overordnede fokus om deltagelsesmuligheder kan vi se, at drengens deltagelsesmuligheder i lege og i børnegruppen bliver styrket af, at en voksen er tæt på og understøtter relationen og legen. 

Hvad tager vi med videre i vores organisering og vores praksis?

Vi har erfaret, at vores fokusering på den positive tilknytning og relation har båret frugt i vores relation med drengen. Vi kan også se, at vores understøttelse af legen betyder, at hans relationer med de andre børn er styrket og er mere positive. Faktisk vurderer vi, at vi er så langt, at der ikke mere er brug for en fokuseret indsat. Vi har derfor besluttet at rette fælles fokus på et andet barn, der har brug for at blive hjulpet i sine relationer med de andre børn. Her vil vi også arbejde med en voksen tæt på, med understøttelse af legen og i dette tilfælde med at skabe en ramme, som barnet kan være tryg i og en leg som har barnets interesse og som ikke er for vild og uforudsigelig.  
 

VORES EVALUERING SAT I RELATION TIL LÆREPLANENS BESKRIVELSE AF BØRNS DELTAGELSESMULIGHEDER.

Vores evalueringer viser tydeligt, at det er afgørende for at skabe en forandring for børnene, at vi voksne retter fokus på os selv. Det handler om, at vi skal tage ansvaret på os – forandringer sker ikke af sig selv, men det handler også om, at vi skal være bevidste om, hvordan vi – helt ned i detaljen – møder børnene. Der er flere eksempler på, at f.eks. bevidst øjenkontakt, ro og nærvær og aftalt italesættelse af børnenes mulige følelser og oplevelser har en stor betydning.

Evalueringerne viser også, at det at kigge på struktur og rammer og afprøve nye muligheder åbner for øget deltagelsesmuligheder. Det ses bl.a. i forhold til samlingen for vuggestuebørn og i eksemplet med de kreative aktiviteter. Det at tænke gruppestørrelse og sammensætning kan være det, der kan gøre en forskel for det enkelte barn. Ligeledes er det også tydeligt i flere af eksemplerne, at en klar rollefordeling af de voksne har stor betydning, 

Endelig er det at være nysgerrig på barnets perspektiv også afgørende. Det er ikke givet, at børn kan sætte ord på, hvad de tænker og føler, og derfor skal vi voksne være ekstra nysgerrige og iagttagende. Det var de voksne i eksemplet med børns initiativer til kontakt med andre børn men også i eksemplet med de kreative aktiviteter, hvor de voksne valgte at arbejde ud fra en antagelse om, hvad der var på spil. I det sidstnævnte tilfælde er der meget, der tyder på, at det de antog også var en stor del af udfordringen. Vigtigt er det imidlertid, at vi som voksne er åbne for, at der er mange veje at gå, og at vi til stadighed skal være parate til at sadle om, hvis vi er gået ned af en blind vej. 

 

LIDT META-REFLEKSION OVER EVALUERINGSMETODEN (SKEMA, VIDEO OG DIDAKTISK SAMTALE.

Hvis vi på den lange bane skal sikre, at vi har en rodfæstet evalueringskultur er det nødvendigt, at de metoder vi anvender både er overskuelige, er almene, så de kan bruges til alle slags aktioner og at metoderne understøtter, at vi får fokus på det betydningsfulde. Vi har derfor i forbindelse med de didaktiske samtaler spurgt ind til refleksioner over metoderne og nedenstående er en sammenfatning af nogle af udsagnene.

  • Der er en oplevelse af at metoderne virker, men at de kræver øvelse. 

Om det reviderede Tegn-på-lærings skema:

  • Skemaet er svært og får det hele til at virke stort og omstændigt. 
  • Det kan godt virke kompliceret eller også komplicere vi det for os selv. 
  • I skemaet skal vi forholde os til flere spor sideløbende og det kan godt gøre at vi blander tingene sammen. 
  • Vi skal lære det bedre at kende og øve os. 

Om film af praksis:

  • Det er godt og givende. 
  • Det kan godt føles noget kunstigt, når man ved, at man bliver filmet. 
  • Man bliver meget opmærksom på positioneringer.
  • Man får øje på virkelig mange ting, man ikke fik øje på i situationen. 
  • Det er godt, at vi har blik for det positive og det der virker i stedet for på fejl og mangler. 

Om den didaktiske samtale:

  • Den didaktiske samtale gør, at vi struktureret og analytisk samtaler om og justerer på praksis.
  •  Man får øje på muligheder, man måske ellers ikke ville have set og det giver ”blod på tanden” og arbejdsglæde til at ændre egen praksis. 
  • Det opleves fantastisk at have tid og rum til at reflektere sammen med kollegaer, og samtalerne er berigende. 
  • Vi har i nogle sammenhænge arbejdet med blandede grupper til den didaktiske samtale (dagplejen og en vuggestuegruppe), og det giver nye og andre perspektiver. 
  • Ingen tvivl om, at samtalerne bliver en gevinst for børnene

Som afslutning kan det nævnes at oplevelserne af et kompliceret skema giver anledning til at kigge på, om det kan gøres mere overskueligt og enkelt.